Uffe Holm – StayTheFuckHome

Torsdag 22. april 2021

Da coronaen ramte Danmark sendte komiker Uffe Holm sig selv direkte fra skiferie i Ischgl til karantæne i Nordjylland. Det er der kommet 70 minutters underholdende og reflekterende stand-up ud af. Glæd dig til StayTheFuckHome med Uffe Holm.

Da corona-pandemien ramte Danmark i marts 2020, blev vores verden vendt på hovedet. Det samme skete for komiker Uffe Holm, der for hver gang, statsministeren tonede frem på skærmen, havde flere og flere uopklarede spørgsmål:
Hvordan holder man som ordblind disciplinen i hjemmeskolen? Hvad sker der, når man opdager, hvor røvirriterende ens kone kan være? Hvor tit behøver man egentlig gå i bad, og hvor får man de bedste joggingbukser?

Uffe Holm startede corona-udbruddet med at sende sig selv direkte fra skiferie i Ischgl til karantæne i et sommerhus i Nordjylland og i den periode blev han udfordret på, hvordan man får tiden til at gå, når man er tvunget til at StayTheFuckHome.

For Uffe Holm – en af landets mest erfarne komikere – blev corona-tiden (heldigvis) også produktiv. Komikeren tog alle sine uopklarede spørgsmål og sine samtaler med sine mere end 500.000 følgere på de sociale medier og satte sig for at lave et show om alt det, vores hverdag pludselig blev ændret til. Glæd dig til 70 minutters reflekterende og show stand-up – glæd dig til StayTheFuckHome.

Billetsalget starter fredag 1. maj kl. 11.00.