Trilleband

Fredag 11. oktober 2019

Skuespiller Mette Marckmann udfylder helt enorme sko som arvtager i legendariske Trilleband efter den afdøde frontkvinde Bodil "Trille" Nielsen. Hun samlede det originale Trilleband igen i 2014, og siden har de turneret land og rige rundt med de frække, følsomme og modige sange. Oplev Trilleband i Turbinen til efteråret.

Bodil “Trille” Nielsen blev for alvor landskendt, da hun skaffede Danmarks Radio et straffesag efter blasfemilovens paragraffer på halsen i 1970, da hun fremførte Jesper Jensens provokerende sang om Gud, ‘Øjet’ direkte. I årtiet inden havde hun dog sunget sig ind i hjerterne på bl.a kvindebevægelsen  med sine karakteristiske folkesange, og sangerinden begik sig også i børnesange og fortællinger. Hun stod i spidsen for Trilleband, indtil hun forlod musikscenen i 1988. Trille døde i 2016, 71 år gammel.

Siden 2014 har man dog kunne opleve Trilles frække, følsomme, kloge og ærlige, unsentimentale og modige sange live igen. Skuespilleren Mette Marckmann samlede det gamle Trilleband til en forestilling på Café Liva, der hyldede Trille, og sammen har de efterfølgende – med Trilles velsignelse – spillet de gamle sange live igen. Og til stor ros fra publikum og anmeldere.

“Mette Marckmann er eminent som afløser for Bodil “Trille” Nielsen. Jeg har aldrig hørt hende synge før, og meget passende vil min telefon skrive “tryllebandt” i stedet for Trilleband,” skrev Fyens.dk’s anmelder blandt andet.

Trilleband består af Ole Fick på guitar, Øyvind Ougaard på tangenterne, og så har Mads Vinding overtaget pladsen på bassen efter Hugo Rasmussen, der døde i 2015. Mads Vinding var også afløser i 70’erne og 80’erne, så er på den måde også et egentligt originalmedlem.

Der er god grund til at glæde sig til Trilleband.