Time Of My Life

Lørdag 24. februar 2018



Musicalkompagniet “Firserne Live” har 10-års jubilæum, og det fejrer de med en teaterkoncert, som igennem to timer hylder nogle af de allerstørste hits fra 80’erne. På scenen kan I opleve vinderen af Dansk Melodi Grand Prix, Jonas Rasmussen sammen med Lene Nørrelykke (vinder af Stjerne for en aften), Jacob Prüser, Rikke Lillevang, Lucas Hoang m.fl.

De medvirkende garanterer, at salen bliver rødglødende, når de trykker den af i hits som “With Or Without You” af U2, “Every Breath You Take” af Police, “Africa” af TOTO, “Let’s Dance” af David Bowie, “Freedom” af Wham, titelnummeret, “(I’ve Had) The Time Of My Life” fra filmen Dirty Dancing og andre fantastiske numre fra grupper som Queen, Journey, Whitesnake m.fl.

Det var ikke kun i England og USA, de kunne lave rigtig god musik i 80’erne. Der sniger sig også danske numre ind i handlingen, sådan at vi alle kan synge med på “Vågner i natten” og “Den jeg elsker”.

Teaterkoncerten er en musikalsk fortælling om en række forskellige personer, deres liv og drømme. Små historier, der væves ud og ind imellem hinanden, hvor det fælles omdrejningspunkt er en oplevelse, øjeblikke  eller følelse, som netop er “the time of my life”. Historier om de øjeblikke, som har betydet noget for dem eller måske ligefrem defineret deres liv. Og hvert eneste øjeblik er naturligvis knyttet uløseligt sammen med et af disse suveræne hits fra 1980’erne.