The Music of Les Misérables

Onsdag 2. marts 2022

Oplev musikken fra musicalklassikeren Les Misérables med originale scener fra filmsuccessen.

Les Misérables er den længst kørende musical i verden, og nu tager et stort orkester under kunstnerisk ledelse af Stephen Ellery den fantastiske musik på turné. Publikum kan nyde numre som ’I Dreamed a Dream’, ’One Day More’, ’Do You Hear the People Sing’ og ’On My Own’ – alt imens der vises scener fra 2012-filmen af musicalen på et stort lærred over scenen.

I forbindelse med indspilningen af filmen blev der komponeret et helt nyt nummer til Hugh Jackman, der spillede en af hovedrollerne som Jean Valjean. Nummeret, der også fremføres til denne koncert, blev Oscar-nomineret til årets bedste filmsang.

Stephen Ellerys musikere suppleres af kor og 15 solister, der sammen går under navnet Cinema Festival Symphonics. Den europæiske turné, der bringer koncerten forbi Randers i 2022, præsenteres i et ekstraordinært samarbejde med Universal Pictures.

Glæd jer til en helt særlig koncertoplevelse med de smukke melodier fra Boublil/Schönbergs udødelige mesterværk Les Misérables.

Holdet på scenen:

Daniel Koek
Daniel Koek synger hovedrollen som Jean Valjean i ’The Music of Les Misérables’. Denne rolle har han sunget flere gange tidligere, blandt andet ved 25-års jubilæumskoncerten for ’Les Misérables’ i Royal Albert Hall i London.

Han er født i Australien og studerede på Elder Conservatorium of Music i Adelaide og på Mountview Academy. Daniel Koek spillede Tony i ‘West Side Story’, Father Frank i verdensturnéen til ‘Saturday Night Fever’ og Craig i ‘Chess’, samt i den nye australske produktion af Andrew Lloyd Webbers ‘Phantom of the Opera’.

Julie Lund
Julie Lund synger Fantine og Eponine i ‘The Music of Les Misérables’. Hun har allerede tidligere påtaget sig rollen som Eponine og ser frem til comebacket, når hun optræder på de danske scener som sanger og skuespiller.

Julie Lund har allerede optrådt på scenen som Belle i ‘Beauty and the Beast’, Roxie i ‘Chicago’, Frenchy og Patty i ‘Grease’ og Maria Magdalena i ‘Jesus Christ Superstar’. Hun har indsunget dub-roller for Disney, DreamWorks, Apple og Netflix-produktioner.

Chris Green
Chris Green synger som Marius i ‘The Music of Les Misérables’. Tidligere overtog han rollen som studievennen Grantaire i ‘Les Misérables’. Chris blev født i Worcestershire, England og uddannet på Wessex Academy of Performing Arts. I England, Østrig og Tyskland kunne han ses som Jack i ‘Into the Woods’, Friedrich i ‘The Sound of Music’, og senest som Claude i ‘Hair’.

Richard Munday
Richard Munday synger som inspektør Javert i ‘The Music of Les Misérables’. Han er fra det sydlige Wales og studerede på Mountview Theatre School. Tidligere har han spillet roller som Raoul i ‘Phantom of the Opera’, Harry Bright i ‘Mamma Mia’, Tybalt i ‘Romeo and Juliet’, Macbeth i ‘Macbeth’ og the Beast i ‘Beauty and the Beast’.

Chloé Taylor
Chloé Taylor synger Cosette i ‘The Music of Les Misérables’. Tidligere sang hun Donna i ‘Mamma Mia’, Glinda i ‘Wicked’ og spillede Helena i ‘A Midsummernight’s Dream’. Hun sang også i ‘West Side Story in Concert’ i Royal Albert Hall i London og optrådte som solist med Glasgow Philharmonia Orchestra i Royal Concert Hall i Glasgow.

Greg Miller Burns
Greg Miller Burns synger Enjolas og Thenardier i ‘The Music of Les Misérables’. Siden han blev færdig på Arts Educational School i London, har Greg været at finde på de skrå brædder såvel som i film og tv. Han spillede Thomas Hepburn i filmen ‘Mary Queen of Scots’ og Christian i Netflix -serien ‘Lovesick’. Han var for eksempel på scenen i Westend-produktionen af ‘Wicked’, i ‘Carrie’ og ’Legally Blonde’.