Tænk Vildt! – Foredrag med Rane Willerslev

Mandag 20. maj 2019

Rane Willerslev har et omfattende og ikke mindst hamrende interessant CV. Han er udannet antropolog, har været professor, museumsdirektør, forsker, samfundsdebattør - og pelsjæger i Sibirien. I sit foredrag 'Tænk Vildt!' fortæller han både om sit eget liv, men også hvordan vi sørger for, at kreativiteten i det danske samfund ikke dør ud. Gå ikke glip af en vild aften.

I sin bestseller ‘Tænk Vildt!’ udfolder Rane Willerslev sin filosofi om kreativitet, viden og ledelse, som han satte i spil som direktør for Kulturhistorisk Museum i Oslo, og som bl.a. kommer fra tiden som pelsjæger i Sibirien, hvor han blev tvunget ud i ødemarken – efter at være kommet på kant af den russiske mafia – og måtte leve af eget jagtbytte i flere måneder. I dette utroligt interessante foredrag kommer Rane Willerslev med sit bud på en mere nysgerrig tidsånd, der dyrker viden og kreativitet. Ifølge Rane er vi nemlig ramt af kreativitetskrise herhjemme, men det er ikke for sent for os – bare vi tænker vildt!

Tænk Vildt!-bogen:
I forbindelse med Rane Willerslevs foredrag er det muligt at købe bogen ‘Tænk Vildt!’. Den kan også købes før foredraget, hvor bogen så udleveres på aftenen for foredraget.