Sparekassen Kronjyllands Store Familieshow

Søndag 13. august 2023

Ta’ hele familien af sted, når Sparekassen Kronjylland inviterer til gratis familieshow på Amfiscenen.

Det er Ramasjangs frække og sjove Onkel Reje, der kommer på besøg og giver den gas som gameshowvært i ’Onkel Rejes Skide Skøre Gameshow’, der er fyldt med konkurrencer, tryllerier og alle de gode sange som ’Jeg kan ikke li’ at gå i bad’, ’Mormor’ og den poetiske ’Prutte prutte prutte’.