Sigurds Danmarkshistorie

Lørdag 26. oktober 2019

Forfatter, børnevært og musiker Sigurd Barrett har skabt en stort anlagt teaterkoncert for hele familien på baggrund af sin bestseller-bog 'Sigurd Fortæller Danmarkshistorie'. Ta' med på en eventyrlig rejse op gennem vores fælles historie med underholdning og uddannelse for folk i alle aldre, når der er 'Sigurds Danmarkshistorie'.

Når Sigurd Barrett fortæller Danmarkshistorie, rummer det lidt af det hele. Tidsmaskiner, istid, runesten, vikinger og H.C. Andersen, men først og fremmest også underholdningsværdi for hele familien og fantastisk musik. Sammen med Det Kongelige Teater har forfatter, komponist og børneværten konverteret sin bestseller-børnebog ‘Sigurd Fortæller Danmarkshistorie’ til en stort anlagt teaterkoncert for små og store.

I forestillingen møder vi Sofie, hvis far har opfundet en tidsmaskine, som ved en fejl sender Sofie tilbage til istiden og til begyndelsen af Danmarkshistorien. For at nå hjem til sin far og sin egen tid, må hun bevæge sig op igennem historien, hvor hun bl.a. møder Egtvedpigen, Grauballemanden, vikinger og munke, ligesom hun i guldalderen krydser H.C. Andersen og Grundtvig. Kan Sofie genfinde sin far og ende i den rette tid? Det får vi at se i ‘Sigurds Danmarkshistorie’.

For alle mellem 5 og 100 år – børn, forældre og bedsteforældre.

Billetsalget starter 27. april kl. 11.00.