Shu-bi-dua – The Musical

Onsdag 23. marts 2022

'Hvalborg', 'Den røde tråd', 'Askepot', 'Vuffeli-vov' og alle de andre store hits fra Shu-bi-dua pakker genopsætningen af musicalhittet smukt ind!

Der er lagt op til et festligt og satirisk genyn med 80’ernes og 90’ernes Danmark i Shu-bi-du – The Musical. Forestillingen, der blev skabt på Frederecia Teater i 2015, solgte mere end 180.000 billetter og modtog et hav af flotte anmeldelser. Se nogle af dem længere nede eller i videoen ovenfor.

Historien handler om drengen om drengen Mick, som vi følger fra barndom til ungdom. Mick er en speciel fyr, der kæmper for at finde lykken og sin plads i livet. Han bliver student, får et fedt job på et reklamebureau og møder kærligheden og verdens sødeste pige… men alligevel er det som om, der mangler noget…

Forestillingen produceres af Lion Musicals (tidligere Langkjær Entertainment), og ejer/producent Thomas Langkjær udtaler:
Vi synes, at danskerne skulle have en ny mulighed for at opleve denne enestående danske musical. … Vi fik Michael Bundesens velsignelse til at lave en genopsætning, inden han blev alvorligt syg, og vi vil gøre vores ypperste for at hylde og ære ham ved at lave en fantastisk opsætning i hans ånd.

Første opsætning af musicalen fik blandt andet følgende flotte anmeldelser:

“Forrygende og velsmurt”
★ ★ ★ ★ ★ ★ Børsen

“Nam Nam!”
★ ★ ★ ★ ★ Jyllands-Posten

“Shubitastisk”
★ ★ ★ ★ ★ ★ Ekstra Bladet

★ ★ ★ ★ ★ ★ SeniorBladet
★ ★ ★ ★ ★ ★ KultuNaut
★ ★ ★ ★ ★ ★ Ungt Teaterblod
★ ★ ★ ★ ★ Politikens Lokalaviser
★ ★ ★ ★ ★ Kulturkupeen
★ ★ ★ ★ ★ XQ28
★ ★ ★ ★ ★ Out and About

Nye og gamle kræfter på scenen
Opsætningen byder på gensyn med størstedelen af det originale cast, ligesom det igen er med instruktør Thomas Agerholm ved roret. Agerholm er desuden kendt for sit flotte arbejde som instruktør på store musicalsucceser som ‘Seebach’, ‘Disneys Klokkeren fra Notre Dame – The Musical’ og senest ‘The Bodyguard’.

De to hovedroller som drømmeren Mick og hans udkårne Sille spilles denne gang af de to nyudklækkede stortalenter fra Den danske Scenekunstskole, Thor Vestergaard og Alberte Hønnicke Kyst. Ny er også Trine Pallesen i rollen som Micks mor, en rolle hun deler med Maria Skuladottir. I de øvrige bærende roller er der gensyn med bl.a. Kim Ace Nielsen som Carlos, Cecilie Greiber Alring som Molly samt Ole Boisen som Far.

Det kreative hold:
Instruktør: Thomas Agerholm
Koreografer: René Vinther & Kim Ace Nielsen
Kapelmester: Thomas Møller
Manuskript: Mads Æbeløe Nielsen med Søren Møller samt Thomas Agerholm

Rolleliste (med forbehold for ændringer):
Mick: Thor Vestergaard
Sille: Alberte Hønnicke Kyst
Carlos: Kim Ace Nielsen
Molly: Cecilie Greiber Alring
Mor: Trine Pallesen og Maria Skuladottir
Far: Ole Boisen
m.fl.

Nam Nam-menu
Start aftenen i Ridehuset med en nostalgisk treretters middag, som tager udgangspunkt i Shu-bi-duas store folkelighed. Der vil være klare referencer til 70’erne, 80’erne og 90’erne, hvor klassiske retter har fået et moderne udtryk og twist. Menuen kan tilføjes, når du køber billet til forestillingen.

70’er klassiker i nye klæder
Rejecocktail med håndpillede rejer, sprød salat og stenbidderrogn.

Oksesteg stegt “knap” så vildt
Rosastegt dansk okse m. bagt rødbede, gulerodscreme og rødvinsglace.

Fru Jensens æbler
Klassisk æblekage med marcipanmakroner og vaniljeskum.