Shakespeare på Amfiscenen – Stor ståhej for ingenting

Tirsdag 25. juni 2019

Årets teaterfest i på Amfiscenen! Tag familien eller en date med og medbring en flaske vand og en madkurv, når der er teaterfest under åben himmel på Værkets Amfiscene. Alle er velkomne. Der er Shakespeare til folket!

Sådan her har du sikkert ikke oplevet Shakespeare før! Der er nemlig friluftsteater og farverige kostumer, når Folketeatret og kunstnerkollektivet Shakes sammen præsenterer en sommerlig udendørsudgave af William Shakespeares udødelige komedie, ‘Stor ståhej for ingenting’, ganske gratis!

Oplev store danske skuespillere som Marie Bach Hansen, der er kendt fra DR’s ‘Arvingerne’, teater- og filmskuespiller Mads Riisom samt Morten Brovn og Patricia Schumann, der er i flere år har slået deres folder på danske teaterscener, og nu tager de så Shakespeare med ud fra støvede teaterscener og ud i den friske luft.

“Vi laver en teaterfest for alle! Vi ønsker at fusionerer Shakespeares ædle tradition med alskens nutidig pop, mode og slang,” lyder det.

Så ta’ en flaske vin under armen, pak en madkurv og medbring alle dem, du har lyst til, når Shakes rykker fra deres vanlige plads i Ørstedsparken og kommer til Amfiscenen med missionen: SHAKESPEARE TIL FOLKET!