Så længe jeg lever

Søndag 29. september 2019

Det tidligere Four Jacks-medlem James Rasmussen står for personlige anekdoter, historier og sange, inden KGBio viser Ole Bornedals rørende portræt af John Mogensen - spillet overbevisende af Rasmus Bjerg.

Der venter fans af John Mogensen og Four Jacks en ganske unik oplevelse i efteråret, når KGBio har fornøjelsen af at vise Ole Bornedals anmelderroste portræt af sangeren, ‘Så længe jeg lever’.  James Rasmussen var sammen med John Mogensen medlem af det legendariske danske Four Jacks, og han lægger vejen forbi og fortæller historier og anekdoter fra Four Jacks-dagene.

Over skulderen har James Rasmussen sin guitar, og han supplerer historiefortællingen med levende musik og sørger for at få publikum i den helt rette stemning, inden ‘Så længe jeg lever’ med Rasmus Bjerg i hovedrollen som John Mogensen ruller over lærredet.

Det foregår alt sammen i Værkets hyggelige café-biograf, hvor du også kan købe øl, vin, vand og snacks, som du kan nyde under optakten og filmen.