Randers Kammerorkester – Sommeropera

Onsdag 16. august 2023

En eftermiddag i Randers Festuge står tre operasangere på Værkets Amfiscene sammen med Randers Kammerorkester og dirigenten David Riddell.

Midt i prøvearbejdet på Aarhus Sommeroperas opsætning af opera-komedien ‘Gravalvorligt’ synger baryton Hans Dueholm, sopran Signe Asmussen og tenor Michael Kristensen en koncert fuld af humør og et stærkt glimt i øjet. På programmet er der både smægtende opera-arier og iørefaldende musical-hits.

Som et ekstraordinært indslag debuterer Jakob Sunesen som dirigent i et enkelt af koncertens numre. Sunesen vandt en auktion på Lauritz.com i februar, hvor Randers Kammerorkester udbød muligheden for at dirigere orkestret, og hvor auktionens indtægt gik til Danmarks Indsamlingen.