Randers Garden – Jubilæumskoncert

Lørdag 30. september 2023

Randers Gardens 50-års jubilæumskoncert bliver en hyldest til gardens musikalske historie gennem tiden, når den bedste musik fra 70'erne til i dag bliver fortolket og får nyt liv.

Randers Garden, Seniorgarden og Aspirantkorpset går sammen på scenen i et 50 mand stort orkester. Så kom og vær med, når Randers Gardens medlemmer gennem 50 år indtager Store Sal med et festligt og genkendeligt repertoire.

Alt det du kender, forklædt og fortolket, så du stadig bliver overrasket. Musik der har dannet baggrund til tusindvis af festlige øjeblikke, krydret med klassiske og moderne marcher.
Randers Garden glæder sig til at fejre deres 50 års-jubilæum med et forrygende og medlevende publikum.