Onkel Rejes Store Julefis

Lørdag 18. december 2021

Børnenes heavy-helt nummer 1 vender tilbage med forrygende julefis!

Onkel Reje er garant for god solid underholdning med alt hvad sig dertil hører: tryllerier, heavymusik og ting, der skal smadres!

Denne gang gæster Onkel Reje & Co. Værket en dejlig lørdag eftermiddag lige op til jul, og så skal der laves juleballade, hygges amok og smadres julegaver. Midt i alt det hyggelige skal man huske, at nok er julen hyggelig, men den er også en kæmpe fest – i Onkel Rejes tilfælde en VILD fest.

Kom og fyr julekrudtet af af med Ramasjangs egen vanvittige Onkel Reje og hans dygtige dansebørn: det bliver både musikalsk, festligt og julet 🙂 På gensyn!