Ørkenens Sønner

Fredag 18. december 2020

På vegne af arrangøren Agenzy ApS og Ørkenens Sønner, må vi desværre meddele, at showet 19. juni udskydes som følge udbruddet af coronavirus til en ny dato - 18. december 2020.

Dine billetter er fortsat gyldige til den nye dato, og du behøver ikke foretage dig noget.

Skulle du være forhindret i den nye dato, har du mulighed for at ombytte din billet til en af de andre shows med Ørkenens Sønner på Værket: 11. september, 27. november og 19. december. Send dine billetter samt den ønskede showdato til billet@vaerket.dk – så ombytter vi billetterne til en ny dato.

Du kan selvfølgelig også få dine penge tilbage – helt frem til og med 11. maj – på følgende måder:

  • Send dine billetter i en e-mail til billet@vaerket.dk og medsend dine kontooplysninger. Når vi har modtaget billetterne, går vi i gang med at overføre beløbet til din konto.
  • Send dine billetter med posten til Værket, Sven Dalsgaards Plads 1, 8900 Randers C og medsend dine kontooplysninger. Når vi har modtaget billetterne, går vi i gang med at overføre beløbet til din konto.

Værkets billetsalg er lukket frem til og med 10. maj, men vi ekspedere løbende henvendelser om refusion hjemmefra.

Har du tilkøbt fez og/eller programavis forud for showet, refunderes disse naturligvis også. Husk at oplyse herom, når du henvender dig angående refusion af billetter.

Vi beklager generne, dette måtte medføre og håber på tålmodighed og forståelse.

Pas godt på jer selv og hinanden.
Værket

_

FisseFisseFezFez!
Sådan kommer der atter til at lyde i Store Sal, når Ørkenens Sønner besøger Værket med et spritnyt show fuld af lumre sketches, som vi kender dem, i sommeren 2020! De fire logebrødre Khamel Ull-Zuut (Niels Olsen), Omar Pappa (Søren Pilmark), Ali Bubbas Barkhar (Asger Reher) og Yasirfir Dosirfem (Henrik Koefoed) aflægger igen deres logeed og giver publikum showet ‘En Fez i en Hornlygte’.

Bevæbnede med humorens tveæggede sværd og tåbens vovemod vil de enfoldige logebrødre forsøge at bekæmpe det mørke, der har lagt sin klamme knokkelhånd om fædrelandet. I det sparsomme skær fra en gammel hornlygte vil de begive sig ind på håbløshedens kirkegård, hvor de med sang og eksotiske kropsbevægelser vil insistere på, at lyset og humøret skal vinde!

Som de selv siger:
“Alt håb er ude! Skeletterne vælter ud af skabene, og fortidens frygtelige dæmoner lurer bag hvert et hjørne. I en tid, der er opfyldt af angst og usikkerhed, er der brug for virkelige helte, der tager affære!”

Det bliver frygteligt. Det bliver fuldt af rædsel! Det bliver ‘Fez i en Hornlygte’.