Niels Hausgaard – Du ved, hvad jeg mener

Få billetter
Tirsdag 4. februar 2020

Hele Danmarks Hausgaard er endnu en gang klar til at besynge og give sit besyv med på de emner, der optager os alle, i sit nye show ‘Du ved, hvad jeg mener’. Til foråret spiller han to aftener på Værket.

Niels Hausgaards koncerter er sjældent ens to aftener i træk. Selv siger han, at det hele står og falder med, hvor god kontakt, han opnår. Han har turneret landet tyndt siden 72 og spiller lige gerne i øst som i vest. Hans erfaring er, at vi er forbavsende ens i Danmark. Vores lyd og hastighed varierer efter, hvor tæt vi bor, men ellers er der ikke meget forskel. Heldigvis er vi meget uenige om mange ting, ellers var det ikke til at holde ud, mener han.

For Hausgaard har det unikke, det specielle, særlingene aldrig været godt stof. Det er det almindelige af det almindelige, der interesserer og morer ham. Det der kan betegnes som vores fælles
skæbne, f.eks. religion og politik, samfundsforhold i det hele taget. Det SKAL vi tale om, det er fundamentet i et demokrati, siger han og griner mod horisonten og tilføjer:
Vi skal ikke diskutere for at blive enige, men for at rumme mere og komme videre.

Niels Hausgaard spiller i 2020 et ekstra-ekstra-show på Værket torsdag 26. marts. Se mere her.