Niels Hausgaard – Bides Hestene?

Få billetter
Mandag 7. juni 2021

Som følge af de forlængede corona-restriktioner er showet flyttet endnu en gang til ny dato - nemlig 7. juni 2021 (oprindelig showdato: 5. februar 2021 + 23. april 2021). Billetkøbere har fået besked.

 

Landets mest populære og produktive, professionelle underholder Niels Hausgaard er tilbage med et helt nyt show i 2021.

Hele Danmarks Hausgaard vender tilbage til landevejene i løbet af foråret med sit nye show ’Bides Hestene?’. Den erfarne entertainer gider ikke snakke pandemi eller ”Det Store C”, for selvom det er vores fælles skæbne, er det ikke godt stof. Det er stadig et åbent sår.

Godt stof er til gengæld den selvindsigt og erkendelse af egne begrænsninger, vi alle er blevet tvunget til at konfronteres med, mener han.

”At møde sig selv på den måde kan føles som et rygestop; forfærdeligt i starten, men nemmere dag for dag,” forklarer Niels Hausgaard med sit vanlige blik for dagligdagsanalogier.

Siden 70’erne har Niels Hausgaard smittet landets teatersale med skraldende latter og eftertænksomme sange om verdens og hverdagens tilstande og finurligheder. I foråret er han tilbage i Værkets Store Sal med en helt ny håndfuld sange – og aldeles morsomme betragtninger.

Max 6 billetter pr. kunde.