Motor Mille med band

Søndag 27. september 2020

Giv børnene en ganske særlig koncertoplevelse, når den mekanisk begavede Ramasjang-darling Motor Mille giver koncert på Værket sammen med sit slæng af seje musikere.

Store Sal bliver fyldt med masser af sang, dans, sjov og spas, når Ramasjang-heltinde og monster-buster Motor Mille tager sine skøre og seje musikanter med på scenen med et helt specielt show for store og små.

Lad børnene blive begejstrede og grine, danse og fjolle med den altid storsmilende børnevært, der siden 2016 har turneret land og rige rundt med musikalsk opbakning og underholdt børn og barnlige sjæle. Motor Mille sørger for, at alle kan være med, uanset om det er første gang, man snører danseskoene eller ej.

Værket slår begejstret dørene op til et underholdende show – oplagt for børn, forældre og bedsteforældre.

Anbefales fra 3 år og op.