Peter Ingemann hos Michéle LIVE

Fredag 4. februar 2022

Dette show har fået ny dato – 4. februar 2022. Alle billetkøbere har fået direkte besked.

Mød tv-værten Peter Ingemann og kom helt tæt på ham, hans barske opvækst og ikke mindst hans succesfulde tv-programmer som 'Størst' og 'Ingemann og besættelsen', når den erfarne tv-vært Michéle Bellaiche inviterer til live-talkshow på Store Sals scene

Mød en af landets største og mest folkekære tv-personligheder Peter Ingemann på Værket, når journalist og tv-vært Michéle Bellaiche går tæt på i en hudløst ærlig og live scenesnak med Ingemann i talkshowet Michèle LIVE på Værket.

Peter Ingemann er gentagne gange blevet kåret som årets bedste mandlige underholdningsvært, og hans forskellige programserier har vist sig som seersucceser gang på gang. Fra programmerne ‘Størst’ og ‘Ingemann og besættelsen’ til sine reportage-ture rundt i landet på en trofast Puch-knallert. Hør mere om tv-værtens rejse fra lokalradioen i Silkeborg og til at blive en af landets mest vellidte skærmtrolde.

Aftenen rummer både alvor og sjov, når Michéle Bellaiche også dykker ned i Peter Ingemanns barske opvækst, som han blandt andet har skrevet om i biografierne ‘Ingemanns Land – Et Familiedrama’ og ‘Elsk afgrunden’, der tager et nødvendigt opgør med familien og fortiden.

Der vil være rig mulighed for publikum for også at få svar på spørgsmål til og om Ingemann. Og som altid i Michèle LIVE er der præmier på spil til aftenens bedste spørgsmål.

Glæd dig til en stor aften – ja måske DEN STØRSTE – krydret med masser af morsomme anekdoter og historier.