Michala Petri

Onsdag 22. september 2021

Lars-Erik Larsson: Quattro tempi for blæserkvintet
Thomas Kursch: Koncert for blokfløjte og strygere
Anton Plate: Nie Genug for blokfløjte og strygere (uropførelse)
J.S. Bach: Den italienske koncert (arr. for blæserkvintet)
J.S. Bach: orkestersuite NR. 2 i h-mol BWV 1067 for blokfløjte og strygere

Michala Petri debuterede elleve år gammel i Tivolis Koncertsal i 1969. Siden har hun spillet mere end 4000 koncerter i de største koncertsale og på de vigtigste festivaler overalt i verden. Med blokfløjten i hånden har hun optrådt med de bedste orkestre, og hun har samarbejdet med en lang række fremtrædende musikere fra Claudio Abbado og Gidon Kremer til Victor Borge og Jesper Thilo. Michala Petri har desuden indspillet over 70 cd’er bl.a. i samarbejde med det berømte orkester St. Martin-in-the-Fields.

Allerede ved debuten blev Michala Petri tildelt Jakob Gades Legat, og siden har hun bl.a. modtaget Léonie Sonnings Musikpris 2000 og European Soloist Prize: Pro Europa 2005. Hun var desuden nomineret til Nordisk Råds Musikpris i 1996 og 2015.

Sammen med Randers Kammerorkester spiller Michala Petri den energiske Orkestersuite i h-mol af J.S. Bach, hvor fløjten indtager hovedrollen. Programmet indeholder desuden musik af Thomas Kursch og Lars Erik Larsson samt en uropførelse af et værk for blokfløjte og strygere af Anton Plate.