Lis Sørensen

Lørdag 24. februar 2024

Formidable Lis Sørensen vender tilbage til Værket med helt nye numre og klassiske hit-perler fra sine fire vitale årtier i musikken.

Gennem fire årtier har Lis Sørensen præget dansk musik med sin stemme og sange, og det er et imponerende repertoire hun disker op med, der består af en perlerække af hits samt nye forrygende numre.

Med sin sprællevende samling af sange står Lis Sørensen skarpt i nutiden og formidler fortidens hits, ’Fuld af Nattens Stjerner’, ’Tæt på Ækvator’, ’Mine Øjne De Skal Se’ og mange flere, med en naturlig elegance og stor kærlighed til musikken. Passionen og erfaringen stråler ud over scenekanten, og med sin varme vokal, omfavner hun publikum i en stærk kombination af at være til stede i øjeblikket og rejse ned ad Memory Lane sammen.