Linda Ps talkshow – med bl.a. talk og show

Fredag 5. oktober 2018

Linda P er tilbage – i en helt særlig udgave!

Comedyfans kan glæde sig til atter at grine med Linda P, når hun i efteråret 2018 turneer med sit nye talkshow, der ifølge Linda selv bliver “smadder hyggeligt” og selvfølgelig også vildt morsomt. Der vil foruden jokes være særlige gæster på med scenen, men om du får fornøjelsen af andre komikere, sangere, Nettomedarbejdere eller en papegøje er svært at sige. Intet er helt sikkert – kun at det bliver enormt underholdende og overraskende!

Dagbog fra 90’erne og spørgsmål fra publikum
Måske var du ikke klar over det, men Linda P skrev dagbog i 90’erne, og på denne turné deler hun ud af sine betragtninger fra dengang. Som publikum kan man også stille sine egne spørgsmål til aftenens vært, og Linda P lover, at man må spørge om ALT. Ingen censur, bare en glad aften med spas og gøgl!