Klavertrio fejrer Beethoven

Søndag 15. marts 2020

Polish Piano Trio markerer 250-året for Beethovens fødsel ved at opføre to af komponistens sonater: Opus 23 for violin og klaver samt opus 5 for cello og klaver. Desuden spilles klavertrio i H-dur opus 8 af Brahms. Polish Piano Trio, der er et af Polens fornemste ensembler, består af Robert Kwiatkowski, violin, Błażej Goliński, cello, og Dominika Glapiak, klaver. De tre musikere er som undervisere tilknyttet Stanislaw Moniuszko Academy of Music i Gdansk.