Jytte fra Marketing er desværre gået for i dag
Oplev den anmelderroste iscenesættelse af Morten Münsters bestsellerbog om Jytte og adfærdsdesign, når Folketeatret i samarbejde med Nørrebro Teater tager publikumssuccesen med til Værket.
Glæd dig til at opleve iscenesættelsen af bestsellerbogen ’Jytte fra Marketing er desværre gået for i dag’, der på scenen er blevet til et poetisk og musikalsk komedieshow, som handler om det uperfekte menneske og sætter tankevækkende spot på det moderne arbejdsliv.
Vi spiser kage, selvom vi er på slankekur. Vi står i kø til Black Friday, men betaler med glæde vores ubrugte fitnessabonnement. Vi er forandringsparate til fællesmøder, workshops, strategidage og PowerPoint-præsentationer, men glemmer alt om missioner og visioner, så snart det er hverdag igen.
Forestillingen er fuld af genkendelige og urkomiske situationer fra hverdagen, både dem derhjemme og på arbejdspladsen, og tager fat på alle de udfordringer, der opstår, når det uperfekte menneske forventes at have den perfekte adfærd.
Holdet bag
Manuskript: Baseret på Morten Münsters bestsellerbog ’Jytte fra Marketing er desværre gået for i dag’.
Dramatisering: Anastasia Nørlund.
Instruktion: Anastasia Nørlund ved Joy-Maria Frederiksen.
Scenografi: Julian Toldam Juhlin.
Lyddesign og musik: Markus Artved.
Lys- og videodesign: Jim Falk.
Koreografi: Christel Stjernebjerg og Amalie Stitz.
Forlag: Gyldendal Group Agency.
Medvirkende: Rikke Buch Bendtsen, Troels Malling, Niels Skovgaard Andersen, Mathilde Lundberg og Albert Stein Ankerstjerne.
Kender du Randers Teaterforening?
Lær dem bedre at kende ved at tilmelde sig deres nyhedsbrev – og så kan du følge dem på Facebook og Instagram, hvor de blandt andet lægger en masse godt materiale ud om sæsonens forestillinger.