Jonah Blacksmith

Lørdag 2. november 2019

Store Sal lægger igen rum til fantastisk folk-musik fra de nordvestjyske vidder, når Thy-septetten Jonah Blacksmith til foråret giver koncert på Værket - bl.a. med helt ny musik.

Efter en aldeles vellykket filmkoncert i efteråret 2018 er septetten fra Thy – Jonah Blacksmith – igen klar til at bjergtage publikum i Værkets Store Sal, når de besøger Randers i efteråret ’19.

“Jonah Blacksmith er en unik, musikalsk størrelse” – Randers Amtsavis 9.11.18

Bandet har for længst bevist over for publikum og anmeldere, at de behersker liveoptrædener og har et tårnhøjt musikalsk niveau, og det har en stadig voksende fanskare været belønning for. Temaerne i deres musik kredser sig som oftest omkring de helt nære oplevelser og følelser, kærligheden og også frygten for at miste dem. Sammen med stemningsfyldte lydbilleder og engagerende tekster demonstrerer Jonah Blacksmith stor musikalsk formåen med en spruttende spilleglæde, der smitter fra scenen og ned blandt publikumsrækkerne.

Lørdag 2. november slår Værket i samarbejde med Folkemusik i Randers dørene op for Jonah Blacksmith, der har et helt nyt album med i tasken.
Pladen indspilles i løbet af foråret, og de milde thyboer glæder sig helt enormt meget til at fremføre de nye numre for et siddende publikum i Store Sal.