Jesper Lundgaard & Susanne Elmark

Lørdag 7. december 2019

Sanger og entertainer Jesper Lundgaard er atter i 2019 klar med sit populære juleshow 'Årets Danske Julekoncert' sammen med gæstesolisten Susanne Elmark.

7. december byder på skønsang af danske og engelske julesange og masser af musikalske overraskelser, humor, livsglæde og fællessang, når sanger og entertainer Jesper Lundgaard igen indtager Værket med sin julekoncert. Med sit dygtige 6-mandsorkester på guitar, klaver, trommer, bas og blæsere samt et blændende kor – alt sammen under skarp direktion af kapelmester Edi Premate – vækker Jesper Lundgaard julestemningen med de store danske og engelske juleklassikere.

Årets gæstesolist er den internationale operastjerne Susanne Elmark, der har sunget i musikhuse over hele kloden i løbet af sin mere end 20 år lange karriere. Susanne Elmarks smukke stemme og hendes scenenærvær vil gøre koncertens duetter til noget ganske særligt.