Hit med 80’erne

Fredag 28. oktober 2022

Den store 80’er-fest bliver endnu større! Hit med 80’erne kan fejre 30 års jubilæum, og byder derfor op til storstilet 80’er fest i Ridehuset i år.

Hver gang Hit med 80’erne har været forbi os, har det været for fulde huse og med lange ventelister til følge, fordi koncerterne hurtigt er blevet udsolgt.

Så nu rykker vi festen op i Ridehuset, så der bliver plads til alle! Orkestret spiller alle de sange, der betød – og fortsat betyder – så meget for så mange. Og de gør det aldeles fremragende og med stor respekt for originalerne.

Så hvis du er til hits med ikoniske 80’erbands som Tøsedrengene, Dodo & The Dodo’s, Rocazino, RayDeeOhh, News, TV2, og Danseorkestret, er denne nostalgiske tur tilbage til 80’erne bare knæhøj karse og med garanti en kæmpe fest!

Både før og efter koncerten sørger DJ Carsten Agerbæk for, at der er fuld knald på 80’er-feststemningen. Så kom allerede, når dørene åbner kl. 20.00!

30 år med Hit med 80’erne
Det er 30 år siden, Hit med 80’erne etablerede sig som Danmarks mest populære 80’er-band. Orkestret tager den danske sangskat fra det pastelfarvede årti under kærlig behandling. I 2022 er Hit med 80’erne derfor på jubilæumsturné rundt i hele Danmark. Stadig med sangene, historierne og anekdoterne fra 1980’erne på sætlisten. Stadig med fest, fællessang og fællesskab som overskrift.

Hit med 80’erne er:
Annette Søgaard – vokal/kor
Ole Hansen – vokal/kor/akk. guitar
Marianne Lewandowski – kor/vokal / percussion
Brian Bannerholt – guitar
Steffen Hansen – keyboards
Jakob Pagaard – bas/kor
Kurt Nielsen – trommer
Jan Kaspersen – sax/akk. guitar/kor