Gustaf Ljunggren & Emil de Waal

Tirsdag 3. marts 2020

Det musikalske makkerpar i jazzens tjeneste Gustaf Ljunggren og Emil de Waal udgav i 2018 deres første fællesalbum på trods af 20 års sammenspil. Nu fejrer de jubilæet i et unikt koncert-koncept, hvor de allierer sig med lokale talenter på scenen - i dette tilfælde Randers Statsskoles højniveau-hold i musik.

Første gang trommeslager Emil de Waal og multiinstrumentalist Gustaf Ljunggren var på scenen sammen var i Lille Vega tilbage i ’98. Her gjorde de et sådant indtryk på hinanden og fortsatte efterfølgende med at spille sammen – med alt og alle og overalt. De har sammen spillet for navne som Nik & Jay, Kim Larsen, Sanne Salomonsen, Band of Horses, Ryan Adams og Rasmus Walter.

I 2018 kulminerede 20 års samspil så i det Danish Music Awards-nominerede første fællesalbum, ‘Gustaf Ljunggren / Emil de Waal’. I 2020 rejser de rundt og markerer deres fællesudspil med koncerter i hele landet. Her allierer de sig med lokale talenter, og på Turbinen er de gået sammen med Randers Statsskole.

Feat Randers Statsskole:
I løbet af dagen har Gustaf Ljunggren og Emil de Waal nemlig afholdt en workshop for og spillet med Randers Statsskoles højniveau-hold i musik.
Under aftenens koncert spiller musikeleverne sammen med Ljunggren og de Waal på 2-3 numre på Turbinens scene.