Frokostjazz – Trio Nulle, Gustaf Ljunggren og Emil de Waal

Lørdag 9. februar 2019

Tre garvede musikere leverer jazz-, world- og beatmusik fra øverste hylde til FrokostJazz i Værket Foyer.

Danish Music Award-vindende Vinterjazz i Værkets Foyer med de tre garvede musikere Elith ”Nulle” Nykjær på klarinet, Emil de Waal på trommer og alsidige Gustaf Ljunggren, der mestrer stort set alle instrumenter, på stort set alt andet. Sammen kommer den kompetente trio omkring genrer fra jazz-, world- og beatmusik med både originale kompositioner og fortolkninger af klassikere fra fortidens store musikere.

Til Værkets FrokostJazz-arrangementer kombineres vellydende jazzmusik med velduftende og -smagende frokost fra Café Sven Dalsgaard, som nydes inden koncerten i Foyeren.