FrokostJazz – Jan Harbeck Quartet

Lørdag 15. februar 2020

Forkæl både øregange og smagsløg med FrokostJazz på Værket - Denne gang med den danske tenorsaxofonist Jan Harbeck, der sammen med sin fremragende kvartet blandt andet hylder inspirationskilden "Big" Ben Webster.

”Det er simpelthen god musik,” skriver Politikens musikanmelder Thomas Michelsen i sin fem-hjertede anmeldelse af Jan Harbeck Quartets seneste albumudgivelse ’The Sound The Rhythm’ fra sommeren ’19. Her har tenorsaxofonisten og hans musikalske medsammensvorne skabt en plade, hvorpå de både hylder legenden, idolet og inspirationskilden “Big” Ben Webster, og hvor Harbecks egne numre gelinde kombinerer jazz, swing og blues.