Mit liv som Elkjær

Onsdag 19. maj 2021

Som følge af udbruddet af coronavirus udskydes foredraget med Preben Elkjær til ny dato i foråret - til 19. maj 2021. Billetkøbere får direkte besked.

Dine billetter er stadig gyldige til den nye dato, og du behøver ikke foretage dig noget.

Skulle du være forhindret i at deltage, kan du selvfølgelig få dine penge tilbage – frem til og med 23. november – på følgende måder:

• Ved at sende dine billetter på en e-mail til billet@vaerket.dk. Medsend dine kontopoplysninger, og så snart vi har modtaget billetterne, overfører vi pengene til din konto.
• Ved at møde op i Værkets billetsalg, Sven Dalsgaards Plads 1, 8900 Randers C. Medbring dine billetter i billetsalget, og så refunderer vi dem. Værkets billetsalg har åbent alle dage fra 11.00 – 18.00.

På vegne af Tikko beklager vi de gener, denne flytning måtte medføre og håber på at se dig til foråret i stedet.

Pas godt på jer selv og hinanden.

De bedste hilsener,
Værket
– på vegne af Tikko

_

Den legendariske danske angriber og målkonge nr. 1, Preben Elkjær, kommer til Værket med et foredrag, hvor han deler ud af anekdoter, videoklip og højdepunkter fra sit liv på og omkring fodboldbanen.

For utrolig mange danskere er navnet ‘Preben Elkjær’ synonym med 80’er-fodbold og ikke mindst målscoringer på stribe og utrolig karisma. Den danske fodboldspiller var stjerneangriber i 80’erne og var en del af det legendariske landshold, der i ’86 nåede til ottendedelsfinalerne ved VM i Mexico. For rigtig mange er Preben Elkjær et idol og et ikon. Kom tættere på legenden i det undeholdende foredrag ‘Mit liv som Elkjær’.

Preben gennemgår sin lange og glorværdige karriere i Tyskland, Belgien, Italien og på det legendariske 80’er-landshold. Og så kommer han også ind på tiden efter fodboldstøvlerne røg på hylden. Under hele foredraget supplerer han med anekdoter og videoklip fra karrieren. Og der er masser af mulighed for at stille spørgsmål til hele Danmarks målkonge nummer 1.

Preben Elkjær var en anderledes og modig angriber. Med uortodokse stil og sin fandenivoldskhed lavede han mål, der brød med den gængse fodboldlærdom. Mod Belgien ved EM i 1984 scorede Elkjær eksempelvis efter en længere solo-dribletur fra midterlinjen. For Verona scorede han i strømpesokker i en turneringskamp, hvilket blandt andet var med til at sikre klubbens første og hidtil eneste mesterskab. Vi tør godt love, at underholdningsværdien er i top til ‘Mit liv som Elkjær’.

Mit liv som Elkjær-bogen.
Sammen med din billet til foredraget kan du også forudbestille Preben Elkjærs selvbiografi ‘Mit liv som Elkjær’. Bogen koster 200,-, og kan også købes på dagen.