Everybodys Talking

Onsdag 23. september 2020

Koncerten med Everybody's Talking gennemføres i Ridehuset med siddepladser i overensstemmelse med corona-regler.

 

Koncerten med Everybody’s Talking er rykket i Ridehuset, for at vi kan leve op til de nuværende corona-restriktioner. I øjeblikket er det ikke tilladt at afholde koncerter for et stående publikum, og sundhedsmyndighedernes retningslinjer stiller krav til afstand mellem gæster. Værket har derfor fået lavet nogle gode, sikre rammer for koncerten i Ridehuset, der fuldt ud lever op til gældende regler. Vi er rigtig glade for, det derfor kan lade sig gøre at afholde koncerten med Everybody’s Talking, hvor alternativet ville være en aflysning. Se mere her. 

 

_

Everbody’s Talking behøver efterhånden ingen introduktion. Kendt som Rocklegenden, Popdrengen og Kongen af Ribe går Billy Cross, Jimmy Bacoll og Lars Maasbøl på scenen som selvudnævnt ‘old-boys-band’ og giver publikum en unik, musikalsk oplevelse. Opskriften er relativ simpel:

Tre barstole, tre mikrofoner og et hav guitarer kombineret med uovertruffet vokalarbejde, sublimt guitarspil og venskabeligt mundhuggeri, så har man Everybody’s Talking.

Sidst Turbinen havde besøg af Everybody’s Talking var det til stor ros fra Randers Amtsavis’ anmelder. Bl.a. med følgende ord: “Aftenen igennem var Jimmy Colding særdeles velsyngende, og de to andre supplerede forbilledligt, så vokalharmonierne sad lige i skabet. Den rene og usminkede vellyd. Billy Cross og Lars Maasbøl, der havde et helt arsenal af guitarer med på scenen, holdt sig heller ikke tilbage og demonstrerede gang på gang deres store musikalske kompetence.” Vi glæder os til at gentage succesen.