Et tysk liv

Tirsdag 7. februar 2023

Oplev Det Kongelige Teaters 'Et tysk liv', hvor Kirsten Olesen spiller Joseph Goebbels sekretær i en stærk solopræstation, som indbragte hende en Reumert for bedste kvindelige hovedrolle i 2021.

Brunhilde Pomsel sad i førerbunkeren, da de sovjetiske tropper stod i Berlins gader. Hun flygtede ikke. Efter 70 års stilhed lod hun sig i 2013 interviewe til dokumentarfilmen ’Et tysk liv’.

I dette tankevækkende dokumentar-teater drages vi ind i Pomsels fortælling om en opvækst i skyggen af 1. verdenskrig, der ødelagde den tyske stat. Stillet over for et publikum sættes hendes hukommelse på prøve. Mens hun fortæller sin historie, slår den kollektive fortrængning revner. Kan ét menneske påtage sig skyld for et helt samfunds forbrydelser? Og er frygten for, at historien gentager sig overdrevet?

Mødet mellem fortiden og nutiden giver os mulighed for at overveje vores eget moralske kompas og stille os selv spørgsmålet: Har vi et personligt ansvar for verdenshistorien?

Baseret på dokumentarfilmen ‘Et tysk liv’ af Christian Krönes, Olaf Müller, Roland Schrotthofer og Florian Weigensamer, Blackbox Film & Media Productions blackboxfilm.at

Holdet bag
Iscenesættelse: Liv Helm.
Medvirkende: Kirsten Olesen.
Producent: Det Kongelige Teater.