DR’s elitekor synger om kærlighed

Søndag 26. januar 2020

Temaet er kærlighed, når DR VokalEnsemblet, kendt fra DRTV´s Dagens sang og Før søndagen, og den karismatiske, norske dirigent Grete Pedersen gæster BRAGE. Programmet er inspireret af den bibelske Salomons sang, der er en samling kærlighedsdigte. Midtvejs synger koret en overdådig 12-stemmig sats af den franske komponist Daniel-Lesur. Det er et af de vigtigste værker i et a cappella korrepertoire. Desuden opføres værker af bl.a. Monteverdi og Alfred Janson.