Det Gode Selskab

Ekstra
Lørdag 2. marts 2019

Frank Hvam og Mick Øgendahl i ét og samme show!

Hvam og Øgendahl beskriver sig selv som en hidtil uset kombination: Klovnen fra Viborg og den væksthæmmede fra Falster. Men som de siger: minus og minus giver plus! Og i dette tilfælde også et comedyshow, man kun kan glæde sig til. Duoen lover begejstring, frygt, raseri og 100% videnskabelig uredelighed.

Frank Hvam udtaler: ”Vi hygger os rigtig godt i hinandens selskab. Vi er begge mænd, hvide, heteroseksuelle og født på landet – det giver faktisk en del at snakke om… og en del at være bange for…

Mick: ”Frank prøver at sige noget klogt, mens jeg mere koncentrerer mig om at være sjov. På den måde supplerer vi hinanden godt.
Gå med åbent sind ind til denne specielle cocktail, hvor der både bliver skudt med bazooka og kastet med knaldperler. En show hvor man skal regne med at have ekstra bukser med… eller acceptere at sidde i voksen-ble. Kort sagt: Det bliver pisse sjovt.

Frank: ”Ja det gør så!

Showet er for +15 år!