Damen med de blå tænder
Fredag 3. november 2023Folketeatret og Mette Horn & Lotte Svendsen har sørget for, at kultfiguren ’damen med de blå tænder’ genopstår i en højlydt og humørfyldt musikalsk forestilling i anledning af damens runde fødselsdag. Hip hip hurra!
Damen med de blå tænder-figuren blev skabt af Mette Horn Lotte Svendsen til TV-satiren ’Emmas Dilemma’ – og nu vækkes hun til live på scenen, for hun fylder rundt, og det skal selvfølgelig fejres med en tsunami af rødvin, imens hun reflekterer over livets store spørgsmål.
Fra børn og fulde folk skal man som bekendt høre sandheden, og intet er for stort eller for småt til at komme på bordet, når damen med de blå tænder inviterer til rund fødselsdag.
Mette Horn har tidligere medvirket i Folketeatrets ’De lystige koner’, ’Den politiske kandestøber’ og ’Drengen, der ville være vægtløs’. Mange forældre vil også kunne genkende hende som den pinlige mor i ’Max Pinlig’. Torben Steno kender de fleste nok som journalist og politisk kommentator (Cordua & Steno), eller som musiker i Mik Schacks Hjemmeservice. Dramatiker Lotte Svendsen er blandt meget andet forfatter og instruktør bag ’Bornholms stemme’ og ’Max Pinlig’.
Holdet bag
Manuskript: Lotte Svendsen
Instruktion: Christoffer Berdal
Scenografi: Marianne Nilsson
Dramaturgi: Ninette Mulvad
Medvirkende: Mette Horn, Torben Steno, Christiane Bjørg Nielsen og Sophie Marie Jeppesen
Kender du Randers Teaterforening?
Lær dem bedre at kende ved at tilmelde sig deres nyhedsbrev – og så kan du følge dem på Facebook og Instagram, hvor de blandt andet lægger en masse godt materiale ud om sæsonens forestillinger.