Così fan tutte

Lørdag 21. marts 2020

... eller på dansk: 'Sådan gør alle kvinder', som Mozart ret generaliserende valgte at kalde sin opera-farce fra 1790. Così fan tutte er også en slet skjult hentydning til kvinders troløshed, som den forsøger at bevise gennem et væddemål, der sætter kærligheden på en svær prøve!

Ferrando og Guglielmo er enige om, at deres respektive forlovede vil være dem evigt tro. Men den pessimistiske Don Alfonso forsøger at overbevise dem om sin egen enorme mistro over for kvinder og sin skepsis om deres evner for troskab. Ferrando og Guglielmo tager ham på ordet og vædder om, hvorvidt deres kvinder vil være dem utro i deres pludselige fravær. Så er denne absurde opera-farce ellers i gang…

Den Kongelige Opera står bag forestillingen og har allieret sig med Aalborg Symfoniorkester i opførelsen af Mozarts absurde klassiker. Oplev Così fan tutte i Værkets Store Sal i foråret 2020 og se, om Don Alfonso får ret i sin påstand om, at ‘Sådan gør alle kvinder!’.

Operaen fremføres på italiensk med danske overtekster. Varighed: 2 timer og 30 minutter.