ComKean
Fredag 13. oktober 2023Den populære youtuber ComKean er klar med sit andet liveshow ’Skærmtid’, hvor der spilles computer, musik og laves sjov på scenen.
Ved du, hvem ComKean er? Måske ikke, men det gør dine børn! Med mere end 185.000 abonnenter og over 220 millioner visninger er youtuberen ComKean en af de allerstørste i Danmark. Og han er tilbage på de store scener i 2023 med sit helt nye liveshow ’Skærmtid’!
Skærmtid er et begreb, som de fleste børn i dag kender til. Mange af dem bruger deres skærmtid på netop at se ComKeans videoer på YouTube. Men hvad ville der ske hvis alles skærmtid en dag forsvandt? Også de voksnes! Det udforsker ComKean på scenen, hvor der spilles computer, musik og laves sjov. Hele salen må hjælpe med at redde Skærmtid – ellers er det måske slut med YouTube?
‘Skærmtid’ er ComKeans andet soloshow, og hans første soloshow, ‘Gamerlife’, solgte mere end 11.000 billetter i hele landet med mange udsolgte sale. Husk også at blive efter showet, da der er selfies til alle fans, som vil have en selfie med ComKean.