Carpark North & Danmarks Underholdningsorkester

Lørdag 2. april 2022

Glæd dig til en larger than life-oplevelse i Store Sal, når Carpark North og Danmarks Underholdningsorkester sammen skaber storladen, symfonisk elektrorock!

Det hele startede i 1999. Lau Højen (guitar og vokal), Søren Balsner (vokal og bas) og Morten Thorhauge (trommer) dannede trioen Carpark North i Beder – og siden har de ikke set sig tilbage. Elektrorockbandet er leveringsdygtige i både hårdtslående og melodisk træfsikre numre, der spænder bredt fra storladne guitarriffs og stadionrock-hymner til akustiske og melodiøse ballader.

De har givet os store hits og magiske øjeblikke som ’Human’, ’Shall We Be Grateful’, ’32’ og ikke mindst den ikoniske, ’Transparent & Glasslike’ fra det selvbetitlede debutalbum, der fra start af cementerede deres plads på den store danske rockhimmel.

Du kan med andre ord godt glæde dig til en hitspækket, melodisk og farverig larger than life-oplevelse, når Carpark North sammen med Danmarks Underholdningsorkester sætter kursen mod nye musikalske højder.

Om at tage på turné med Danmarks Underholdningsorkester fortæller bandet:

Når vi tre er sammen, ser vi livet gennem en stjernekikkert. Her er ingen drøm for vild og intet mål er for ambitiøst. Man kan altid række ud efter det og gribe chancen, når den er der. Og det har vi gjort nu! Vores samspil med Danmarks Underholdningsorkester er nemlig den vildeste drøm som går i opfyldelse, og vores ambition er, at skabe en eksplosiv musikalsk symbiose, der kan gøre Carpark North-universet større end nogensinde før.”