Artist Talk – Hjalmer

Torsdag 7. april 2022

Mød den anmelderroste pop-charmør Hjalmer, når Turbinen for anden gang går tæt på mennesket bag musikken i et live-interview forud for aftenens koncert.

Som optakt til aftenens koncert mødes journalist og musikansvarlig for Turbinen, Michael Gonzalez, og Hjalmer for anden gang til en Artist Talk i loungens hyggelige og intime rammer. Første gang de mødtes, havde Hjalmer netop taget hul på karrieren, så denne gang vil Michael spørge ind til, hvad Hjalmer har lært og oplevet på vejen op til toppen, hele vejen til Toppen af Poppen.

Der bliver kun udbudt 45 billetter, og hvis du vil sikre dig en af de hyggelige pladser i loungen, så er det med at bestille nu.

Det er kun muligt at deltage i Artist Talk’en, hvis du også har købt billet til Hjalmer-koncerten. Til gengæld koster Artist Talk-billetten kun 50 kr., og du får – udover at sikre dig selv den bedste opvarmning til aftenens koncert – også en drink med i prisen. What’s not to like!

Læs mere om aftenens koncert her