Allan Taylor

Torsdag 10. oktober 2019

Allan Taylor takker af for en lang, omfattende og genredefinerende karriere som guitarist og sangskriver med en afskedsturné og en koncert på Turbinen.

Britiske Allan Taylor er en af de sidste store sangere og sangskrivere tilbage fra de glade 60’ere. Taylors sange henter sin inspiration og sine fortællinger fra et levet liv på landevejene og fra barer og caféer rundt om i Europa. I mere end 50 år har Allan Taylor turneret flittigt rundt i hele verden, og nu er turen endnu en gang kommet til Danmark på den helt store farvel tour for en af de mest markante, nulevende 60’er folkemusikere.

Glæd dig til at opleve en af tidens helt store guitarister og sangere, der verden over anses for det folkemusikalske idol.

Fuldend aftenen med Allan Taylor ved at bestille spisning inden koncerten for kun 95,-
Nyd en lækker simreret i Turbinens hyggelige Lounge fra kl. 18.00.
OBS. begrænset antal.