Allan Olsen solo

Lørdag 24. november 2018

Allan Olsen og hans guitar. Det er rigeligt!

I starten af 2018 tog den garvede musiker hul på en række solokoncerter. Bl.a. på Det Kongelige Teater (se videoen nedenfor), hvor Gaffas anmelder kvitterede med hele seks stjerner og skrev:

…Olsen bemægtiger sig nationalscenen med sublim selvsikkerhed, og opmærksomheden fra salen er komplet. Farligt høje forventninger bliver indfriet…

Sidst Allan Olsen gæstede Værket, havde han sit band med på tur. Denne gang er det blot ham alene med sin guitar, og det det skal nok gå strålende, for Olsen er en rutineret entertainer, der formår at begejstre både publikum og anmeldere. Hans seneste i rækken af 20 albums (Hudsult) høstede flotte anmeldelser, og Ekstra Bladet konstaterede, at “…Olsen er svær at hamle op med…”.

Det er Allan Olsens trofaste publikum formentlig helt enige i, og vi glæder os til en aften i selskab med en af landets aller mest respekterede kunstnere!