Efter Stormen

Fredag 22. marts 2019

Det stærkt menneskelige drama fra den japanske Kore-Eda Hirokazu om en fars kamp for at genvinde respekten hos sin familie og retten til at se sin søn vises i KGBios hyggelige cafébiograf.

Japanske Kore-Eda Hirokazu har med ’Efter Stormen’ skabt et stærkt menneskeligt drama centreret om en faders forsøg på at reparere forholdet til sin eks og beholde retten til at se sin søn. Hovedpersonen Ryota var en lovende forfatter, men har ikke skrevet nyt i 15 år, og i stedet arbejder han som privatdetektiv og spiller sin løn op. Hans tidligere kone truer med at sabotere adgangen til deres fælles søn, og da Ryotas egen far dør, beslutter han sig for at fikse relationerne til sin egen mor, ekskonen og ikke mindst sønnen.

Instr.: Kore-Eda Hirokazu
År: 2016.

KGBio er Værkets hyggelige cafebiograf med filmfremvisning ved runde caféborde.
Der er mulighed for at købe vin, kaffe, snacks m.m. til den gode filmoplevelse.

Rigtig go’ fornøjelse.