Afslutningsshow 2022

Få billetter
Søndag 12. juni 2022

Lokale Ahm Dance Studio inviterer til et brag af en dansefest – og alle er velkomne til afslutningsshowet.

Kom og oplev fremtidens dansestjerner, når byens nye danseskole Ahm Dance Studio byder alle interesserede til et storstilet danseshow i Store Sal, hvor de skønne dansere stolt viser, hvad de har lært.

Dagen byder på alt lige fra børnedans for de 3-5 årige, MGP-dans for de lidt større børn, Hit Fit Dance for børn, unge og voksne, yndige ballerinaer, byens sejeste hiphoppere samt både begyndere, konkurrencehold og de flotteste showdance-koreografier, som holdene har dystet med i forårets største konkurrencer her i Danmark.