Årets Pressefoto 2018

Onsdag 27. nov. 2019 - søndag 5. jan. 2020

Fotoudstillingen Årets Pressefoto 2018 kan opleves i Værkets foyer frem til 6. januar.

I Værkets foyer kan du frem til 6. januar gå på udkig i de prisvindende pressefotografier fra 2018 – ganske gratis.

Se de bedste nyhedsbilleder, portrætter og reportagefotografier i udstillingen Årets Pressefoto 2018 i Foyeren.

Topbillede: Årets Pressefoto 2018 – Foto: Bax Lindhardt. Reality-stjerner fester igennem til Reality Awards.
I deres bedømmelse skrev juryen:

“I Bax Lindhardts vinderbillede fandt dommerne både et godt billede og en problemstilling, der gør det til Årets Pressefoto: Ungdomskulturens og den digitale revolutions ubønhørlige krav til selviscenesættelse, perfektionisme og facaden, der skal holdes for enhver pris, hvis man vil frem i verden.

Realityverden handler om at overgå hinanden, og grænserne bliver hele tiden rykket. Det gælder om at skulle sig ud og blive set – uanset hvordan og hvorfor og med alle tænkelige virkemidler, kunstige eller ej. Det er ekstremt for at være ekstremt. Men festen, farverne og boblerne står i stærkt kontrast till de mange statistikker om unges depressioner, stress og manglende robusthed.

Det viser billedet, der ikke fejrer udviklingene, men retter det kolde blitzlys lige på. Se! hvor grelt og vildt, det er. Mange ville kunne relatere sig til det og læse noget forskelligt, fordi billedet både er fantastisk og forfærdeligt. Man har det som om, man står der selv og bliver suget ind i malstrømmen. Blitzen fastfryser alt, der sker i ét hug, så man får mulighed for at studere hele kaosset i detaljer.

På den måde er det lykkedes fotografen at skabe spå meget orden, at billedet åbner op for et dybere blik ind i den verden, der kun ser sådan ud på overfladen. Først bliver man lullet ind i en feststemning, men jo mere man kigger, desto mere ser man, og spørgsmålet vokser: Er det i virkeligheden så rart?”