2 på tur

Fredag 3. april 2020

De erfarne herrer Kurt Ravn og Peter Schrøder spiller to terminalt syge tosser, der nægter at give op på livet på trods af, at de har fået deres dødsdom i denne håbefulde fortælling om at gribe øjeblikkene - selvom der er få tilbage.

‘2 på tur’ er lidt atypisk i den for stand, at det hurtigt går op for tilskuerne, hvad det hele ender med. De to hovedpersoner spillet af Kurt Ravn og Peter Schrøder er nemlig indlagte på hospitalet med hver sin dødelige sygdom. Men de er stædige og nægter at ligge og vente på døden.

Derfor tager de to terminale tosser flugten fra hospitalet, så hurtigt som dropstativ og pyjamas kan følge med og stiller sig ud til landevejskanten for at ‘tage den på tomlen’. De møder et væld af personer – spillet af Paw Henriksen og Kristine Yde – som påvirker de to gamle gutter på deres sidste eventyr.

For de 2 erfarer, selv de mest tilfældige hændelser kan lede til et betydningsfuldt ”nu”, og at livet er på samme måde. Så selvom vi alle kender endestationen for de to mænds tur, så smitter deres rejse derhen med livsglæde og håb for fremtiden.

Teateroptakt
Mød teaterchef på Folketeatret Kasper Wilton, når han holder optakt til ‘2 på Tur’ kl. 18.00 i Koncertsalen.
Det er ganske gratis, og du kan bestille kaffe, kage eller et glas vin i KGBio efter optakten. Bestiller du inden optakten, kan der stå en sandwich klar til dig i Café Sven Dalsgaard efter optakten.
Se mere her.