1800-tals musik på Kunstmuseet

Lørdag 1. december 2018

1800-tals musik og billedkunst

Dansk musik, der lægger op til malerierne på udstillingen ”Kunstnerbrødre – L.A. Ring og H.A. Brendekilde”, kan publikum opleve ved denne samarbejdskoncert med Randers Kunstmuseum. Camilla Button, sopran, Vibeke Bonde Persson, klaver, Clara Richter-Bæk, violin, og Aksel Nielsen, cello, fremfører dansk musik fra perioden ca. 1880-1910, bl.a. Klavertrio opus 53 i f-mol (1898) af Lange-Müller og sange af Carl Nielsen. Clara Richter-Bæk og Aksel Nielsen er begge ansat i Randers Kammerorkester – Clara som koncertmester og Aksel som solocellist. Camilla Button går i solistklassen på Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus, hvor også Vibeke Bonde Persson er uddannet.