The Simon & Garfunkel Story

Lørdag 14. april 2018

Set af mere end en kvart million publikummer verden over!

Efter udsolgte forestillinger i London’s West End er showet på en omfattende international turné og kommer også til Danmark. Her er muligheden for at opleve alle de store hits som ”Mrs. Robinson”, ”Bridge Over Troubled Water”, ”Homeward Bound”, ”Scarborough Fair”, ”The Boxer” og selvfølgelig ”The Sound Of Silence”.

Aftenens to solister er nøje udvalgt. De giver publikum en autentisk oplevelse, som viser Simon & Garfunkel respekt. Med sig på scenen har de et stort liveband, og historien om de to musikalske kæmper bliver fortalt via et avanceret video- og lysshow.

Simon & Garfunkel opnåede international berømmelse takket være hittet ”The Sound of Silence” fra 1965, og deres sidste studiealbum ”Bridge over Troubled Water” fra 1970 gav dem en Grammy for bedste album det år. Showet her er en hyldest til de to blændende singersongwritere fra Queens, New York, og som gav os hits, der er blandt de allerstørste i verden.