The Show – a tribute to ABBA

Lørdag 22. april 2017

THE SHOW har spillet for fulde huse i 12 år - mere end 650 koncerter i 40 lande er det blevet til!

I 2017  er det 45 år siden, ABBA udgav deres første single, “People Need Love”, og derfra tog eventyret om de svenske popkonger og -dronninger fart. THE SHOW tager dig med tilbage til dengang, det hele begyndte, og Sverige virkelig kom på landkortet inden for popmusikken.

Du vil komme til at høre skønne ABBA-hits sunget af to svenske sangerinder, der både ligner og lyder som Agnetha og Anni-Frid. Musikken til THE SHOW spilles af det svenske band Waterloo og The National Symphony Orchestra Of London, som har spillet med stjerner som Elvis Costello, Robbie Williams og Cliff Richard.

Den originale saxofonist fra ABBA’s band Ulf Andersson spiller også med i THE SHOW.

Velkommen til en ABBA-aften, der bringer minderne frem via de store sange: “Waterloo”, “SOS”, “Mamma Mia”, “Dancing Queen”, “Money Money Money”, “Knowing Me Knowing You” og mange, mange flere fra det imponerende bagkatalog.