Stig Rossen Julekoncert 2017

Få billetter
Søndag 3. december 2017

For 23. år i streg hylder Stig Rossen danske julesalmer og -sange Her på Værket ville julen ikke være den samme uden Stig Rossens julekoncert. De danske juletoner krydrer han med et særligt udvalg af udenlandske juleklassikere.

Som årets gæstesolist har Stig Rossen i år Nanna Rossen med. De er i familie ja, men det er uomtvisteligt hendes klokkerene sangtalent, som forklarer valget af hende som gæstesolist. Uden musicalerfaring og -uddannelse bag sig gik Nanna Rossen i 2015 til audition på Hairspray.

Det gjorde 300 andre piger, men den 19-årige Nanna fik rollen. Få måneder senere stod hun over for Silas Holst i sin debut, som aviserne kaldte ”et bragende gennembrud”.

Stig Rossen forvandler Store Sal til en eventyrlig julekulisse og skaber julestemning fra første strofe.