Simon Talbot – Make Denmark Great Again

Torsdag 25. oktober 2018

For halvandet år siden var livet gået i hak for Simon Talbot. Han levede lidt for mageligt i sin comfort-zone, og drog derfor til Los Angeles for at jagte “The American Dream”.

Det er der kommet et nyt standup-show ud af, og Simon er fast besluttet på at “Make Denmark Great Again”! Alle erfaringerne skal bringes i spil og foruden skarpe jokes på stribe, kan I se frem til at få svar på bl.a. følgende:

– Kan vi lære noget af de altid selvsikre amerikanere?
– Får man overhovedet noget ud af at jagte sine drømme?
– Og hvorfor ser præsident Trump så underlig ud?

Om det at gøre “Denmark Great Again” siger Simon Talbot: “Danskerne skal have mere ‘huttelihut’ ind i hverdagen. Forestil jer amerikansk selvtillid men med dansk hygge. Tænk, hvis tjenerne på cafeerne i København under serveringen af kaffe og kage råbte ‘boom bitches!”.

Talbots nye show vil byde på både sjove og pinlige videoklip fra det amerikanske eventyr, hvor han bl.a. optrådte i taco-shops og på comedy-clubs. Her blev en af erfaringerne, at mødet mellem dansk humor og amerikansk ditto ikke altid et godt match!

Kom selv og hør mere til oktober 2018, hvor Simon Talbot gør “Denmark Great Again” for Randers-publikummet. Vi glæder os!